Kritikker DM 2008, Kont. racer |
![]() |
![]() |
Onsdag, 25. november 2009 20:32 |
Danmarksmesterskabet 2008, kontinentale racerHold 4 DJ Vest 26. Flade Revdal Aslan 11415/2004 gammel dansk hønsehund han 14.05.04 hv/br Flade Revdal Aslan starter i skrå modvind i jordbær og senere på stubmark. Han søger i høj fart, i smuk stil, kraftfuld langstrakt galopaktion, højt ført hoved og livlig halerørelse. Aslan anlægger et stort og velanlagt bredsøg med passende afstand imellem udslagene, korrekte vendinger og god udnyttelse af vind og terræn. Aslan holdes for springende hare. Fortsætter. Aslan arbejder i modvind på rapsmark. Han søger igen i høj fart og smuk stil i et særdeles stort og velanlagt bredsøg. Aslan støder agerhønseflok ved læhegn, og i samme øjeblik opnår Aslan stram stand. Men desværre kan han ikke dy sig, går frem og rejser enlig agerhøne, inden vi når frem. Her bør han vise større respekt. Udgår.
Bommelunds Kura starter i skrå modvind i jordbær og senere på stubmark. Kura søger i høj fart, i en prima stil, med let glidende galopaktion og højt ført hoved. Kura anlægger et stort og arealdækkende bredsøg, passende afstand imellem udslagene, korrekte vendinger og prima udnyttelse af vind og terræn i god kontakt til føreren. Hun holdes for springende hare. Fortsætter. Kura søger i modvind på rapsmark, hun arbejder i meget høj fart i en smuk stil med let glidende galopaktion og højt ført hoved. Hun anlægger et særdeles stort og velanlagt bredsøg med god afstand imellem udslagene, som i starten dog er lidt offensivt. Hun slutter i smuk stram stand, avancerer villigt på ordre og rejser præcist fasan. Kura er komplet rolig i opflugt og forbiskud. Kura er ude i et slip mere i rapsmark. Hun viser igen sit store format og arbejder med meget stor jagtlyst og energi, med optimalt udnyttelse af vind og terræn. Hun er meget lydig og velført. 1.vinder med HP DJ 5.pr. 28. Hejningens Qato 22727/2004 korthår han 8.11.04 bsmb Hejningens Qato starter i skrå modvind i jordbær. Han søger i høj fart, i en pæn stil, med kraftfuld galop og hovedet ført højt. Qato anlægger et stor og særdeles velanlagt bredsøg med prima udnyttelse af vind og terræn. Han slutter i stram stand ved læhegn. Qato avancerer villigt på ordre og rejser præcist fasan, han er komplet rolig i opflugt og skud (fuglen kan ikke skydes). 2. slip: Qato søger i god vind i brakmark, går som i 1. slip og udnytter igen vind og terræn godt. Søger bag læhegn og opnår stand, avancerer villigt på ordre, og der kommer agerhøne på vingerne, som ikke er mulig at fælde. Qato opnår umiddelbart efter igen ny stand, avancerer villigt på ordre og følger løbende fugl godt op og rejser til sidst agerhøne, som skydes på modsat side af hegnet. Qato forholder sig komplet roligt. Fører og hund går sammen igennem hegn, hvorefter Qato sendes ud efter den anskudte fugl, som hurtigt findes og apporteres og afleveres korrekt til føreren. Fortsætter. Qato søger i høj fart i modvind på rapsmark i en kraftfuld galopaktion og højt ført hoved. Han anlægger et passende stort og velanlagt jagtsøg. Qato slutter i loddent terræn, hvor han opnår stand. Han avancerer villigt på ordre, men påviser ikke vildt. Umiddelbart efter trædes en fasan op i området. Qato er ude i et slip mere i modvind på rapsmark, hvor han går usvækket slippet igennem, og har hele dagen været særdeles lydig og velført. 5. vinder DJ Vest 29. Birkemosens Conrad 13653/2004 ruhår han 13.06.04 brsk. Birkemosens Conrad starter i skrå modvind på jordbærmark. Han søger i god fart i en pæn stil, med let men kort galopaktion og hovedet ført i skulderhøjde. Conrad anlægger i starten et stort og velanlagt bredsøg, med god udnyttelse af vind og terræn, slutter med at rode en del ved læhegn og udnytter ikke oplagt chance til fasan, som makker finder efter Conrad. Har mulighed for at vise sekundering, men dækkes af. 2. slip: Conrad arbejder i god vind på stubmark, hvor han kort efter slip opnår stram stand ved læhegn. Han avancerer villigt på ordre og rejser præcist agerhønseflok, og forholder sig komplet rolig i opflugt og skud. (Fuglen kan ikke skydes). Senere kastes en agerhøne, og der skydes et skud, hvor Conrad forholder sig komplet rolig. Han finder hurtigt fuglen, men gnasker på vej tilbage til føreren, dog uden at skade fuglen, aflevering er OK. Udgår. DRK 2 30. Bøgeskovens Mikru 13423/2006 ruhår han 06.06.06 l/sk Bøgeskovens Mikru starter i skrå modvind i jordbærmark. Han søger i høj fart i en smuk stil, med let glidende galopaktion og højt ført hoved. Mikru søger i et stort og velanlagt bredsøg med god udnyttelse af vind og terræn og passende afstand imellem udslagene. Han slutter i stram stand ved læhegn. Mikru avancerer meget villigt på ordre og rejser hårdt præcist fasankok. Mikru holdes i ro i opflugt, men knaldapporterer desværre. Aflevering er OK. 2. slip: Mikru søger i høj brakmark, hvor han anlægger et passende stort jagtsøg, med god udnyttelse af vind og terræn. Chance til fasan som makker finder. Udgår. DJ Øst 31. Barmosens C. Nynne 09099/2006 ruhår tæve 24.04.06 Barmosens C. Nynne starter i skrå modvind i jordbær- og stubmark. Hun søger i en god fart, i en god stil men lidt tung og kraftfuld galopaktion og hovedet for det meste ført i skulderhøjde. Nynne anlægger et passende stort og arealdækkende bredsøg, har perioder, hvor hun sænker intensiteten noget, lille chance til fasan i læhegn, som makker finder. 2. slip: Nynne arbejder nu i brakmark i god vind, i et rigtigt godt jagtsøg med god kontakt til føreren. Er uheldig og støder sammen med makker et par agerhøns midt på marken, viser dog spontant respekt. Udgår. DRK 1 32. Lykkeager's Sheila 09716/2002 ruhår tæve 28.05.02 bsp Lykkeager's Sheila starter i meget høj fart på stubmark i skrå modvind. Hun har en særdeles smuk stil, med let og jordvindene galopaktion og højt ført hoved. Sheila anlægger et meget stort og velanlagt bredsøg, med passende afstand imellem udslagene og prima udnyttelse af vind og terræn. Hun er lydig og velført. 2. slip: Sheila søger i kartoffelmark i god vind. Her går hun som i 1. slip i et rigtigt godt jagtsøg, hun viser spontan sekundering på makkerhunden, som finder fasan midt på marken. 3. slip: Sheila arbejder meget energisk på forskellige afgrøder og under skiftende vindretninger. Hun går som i de to foregående slip. Sheila viser igen spontant sekundering og respekt for springende hare. Hun opnår stand ved hegn og avancerer villigt på ordre, men påviser ikke vildt. Makker finder fugl længer fremme i læhegn. Udgår. FJD 33. Hjortlunds Minna 15245/2004 ruhår tæve 15.07.04 bs Hjortlunds Minna starter i skrå sidevind i kartoffelmark og senere i højt ukrudt. Hun søger i meget høj fart, smuk stil, med lette glidende galopaktioner og højt ført hoved. Minna anlægger et alt for offensivt søg, hvor farten ikke afpasses efter forholdende, og føreren mister kontakten til Minna. Der kommer fasan på vingerne i uoverskueligt terræn. Minna kommer i kontakt med agerhønesflok i kartoffelmark, men kan ikke dy sig og går for hårdt frem og bringer dem på vingerne. Udgår. DJ Vest 34. Birkemosens Freja 03424/2002 ruhår tæve 23.02.02 grm Birkemosens Freja starter i skrå modvind i kartoffelmark og højt ukrudt. Hun søger i høj fart, pæn stil med lidt tung og jordvindende galopaktion og højt ført hoved. Freja starter i et stort og i starten godt anlagt bredsøg, med passende afstand imellem udslagene og for det meste korrekte vendinger. Senere i slippet bliver søget alt for offensivt. Freja formår ikke at afpasse farten til terrænet, og hun mister kontakten til føreren i et uoverskueligt terræn, hvorfra der kommer en fasan på vingerne. Freja har også lille chance til agerhønseflok i kartoffelmark, som makker finder. 2. Slip: Freja søger i god vind i brakmark. Her arbejder hun i passende fart og et rigtig godt jagtsøg, i en god kontakt til sin fører. Freja er uheldig og støder sammen med makker et par agerhøns midt på marken. Hun viser dog omgående spontant respekt. Udgår. Hold 5 DJ Øst 35. Sikki 02177/2004 korthår han 22.01.04 hmba Sikki slippes på rapsmark i sidevind. Arbejder meget energisk. Søget stort og særdeles velanlagt, udnytter vind og terrænforhold glimrende i et godt og lydefrit samarbejde med fører. Farten er høj og vedholdende, prima stil. Opnår stand for fasan. Avancerer særdeles villigt frem, på ny stand. Rejser på ordre kontant og præcist, rolig i opflugt og forbiskud. Sikki er letførlig. Fortsætter. Sikki arbejder i modvind på rapsmark. Han søger i høj fart, i prima stil. Han har et par markeringer, men løser selv og fløjtes til sekundering. Sikki slutter i stram stand ved markskel, han avancerer villigt på ordre og rejser præcist fasanhøne. Sikki forholder sig komplet rolig i opflugt og skud. Han kan desværre ikke finde den skudte fugl, trods langt tids søgen. (Fuglen eftersøges senere af anden hund). Udgår DKK 6.pr. 36. Egemosens Gonzo 11717/2002 ruhår han 14.06.02 grm Egemosens Gonzo prøves på rapsmark i sidevind. Arbejder med god energi i passende høj fart og god stil, men søget er meget lagt an på hegn. Er svær at dirigere til egentlig marksøg. Gonzo arbejder for selvstændigt og bedre kontakt til fører ønskeligt. Langs hegn meldes der flere gange stand, men der påvises ikke vildt. Udgår. DKK 37. Øksenhavens Aslan 01420/2006 ruhår han 31.12.05 l/sk Øksenshavens Aslan prøves på rapsmark i skrå sidevind. Arbejder meget energisk i et passende stort og velanlagt søg, udnytter vinden godt. Farten er høj. Prima stil. Stand et par gange, men løser selv. Viser smuk spontan sekundering ved makkers fuglesituation. Udgår. DKK 38. Fussingbakkens Jeff 08934/99 ruhår han 27.04.99 grm Fussingbakkens Jeff prøves på rapsmark i skrå sidevind. Arbejder i moderat fart, mere energi ønskeligt. Galopaktionen er noget tung. Søget af varierende størrelse. Der mangler format i dette slip. Udgår. DKK 39. Rotuas H-Troja 01542/2003 kleiner münsterländer han 11.11.02. b/hv Udgår. DKK 40. Kluivert 10713/2003 korthår han 27.05.03 brun Kluivert slippes på rapsmark i skrå sidevind. Arbejder med god energi. Søget er passende stort og godt anlagt, samarbejder godt med fører. Farten er passende høj, kraftbetonet galopaktion og høj hovedføring. Opnår langs hegn stand, avancerer villigt frem ind i hegnet, men påviser ikke vildt. Slutter slippet med smuk stram stand. Avancerer på ordre villigt frem og rejser præcist en fasankok. Komplet rolig i opflugt og skud. Kontant apportering hvor alt er i orden. Fortsætter: Kluivert starter i modvind på rapsmark. Han anlægger et passende stort bredsøg, i en god fart og pæn stil, med kraftfuld galopaktion. Kluivert viser spontant sekundering. Han opnår stram stand ved markskel. Kluivert avancer villigt på ordre og rejser præcist agerhøns, er komplet rolig i opflugt og skud. Viser hurtigt og sikker apport i låddent terræn af dødsskudt agerhøne og aflever korrekt. 2. Vinder med HP DJ 5.pr. 41. Fuglevangs Heiki 00525/2007 kleiner Münsterländer tæve 16.12.06 br/hv Fuglevangs Heiki slippes på rapsmark i skrå sidevind. Arbejder meget energisk. Søget passende stort og godt anlagt, støttet af fører. Farten er passende høj og stilen nydelig, med livlige bevægelser, høj hovedføring. Makker kommer først frem til fasan, som var på terrænet. Udgår DKK 6.pr. 42. Bredsgaards Kimmi 18897/2006 korthår tæve 05.09.06 bsmb Bredsgaards Kimmi slippes på rapsmark i god vind. Arbejder med god energi i et passende stort søg, der skæmmes af mange kovendinger. Farten er passende høj og vedholdende. Stilen skæmmes af dødt hængende hale og en lidt krum aktion. Der er god kontakt mellem hund og fører. Udgår. KHK A 43. Tess 08566/2001 korthår han 06.05.01 bsmb Tess slippes på rapsmark i god vind. Arbejder energisk i et passende stort søg, der skæmmes af mange kovendinger i højre side. Farten er passende høj, udmærket stil. Lydig. Udgår. Hold 6 FJD 44. Langebjerggaards Dux 12269/2004 ruhår han 28.05.04 Langebjerggaards Dux slippes på raps i god vind. Anlægger et godt arealdækkende søg. Farten er tilpas i en lidt tung stil. Der er god kontakt til fører. Opnår stand ved bredt hegn. Avancerer noget behersket på ordre. Rejser præcist fasanhøne som kommer på vingerne. Der er ro i opflugt og skud. Dux ser ikke fuglen falde. Viser en noget ukoncentreret apport og støttes meget. Selv om nedfaldssted udpeges forsvinder Dux i hegn og fugl kommer på vingerne længere fremme uden situationen kan overskues. Opnår til sidst stand for fasanen ved nedfaldsstedet. Må animeres kraftigt til apport. Opsamler og afleverer til sidst fasanen korrekt. Viser i slippet spontan sekundering. Udgår. DJ Vest 45. Nordboen Zuki 16801/2001 korthår tæve 15.08.01 bsmb Nordboen Zuki slippes på raps i god vind. Anlægger et stort arealdækkende søg. Farten er høj i en god stil. Der er god kontakt til fører. Opnår stand ved hegn som holdes længe. Udløser til sidst selv og arbejder meget med fært uden at der sker yderligere. Zuki er ude i yderligere 3 slip på raps og i høj brak. Arbejder i alle slip i samme gode fart, søg og stil. Viser god udholdenhed men finder ikke fugl. Udgår. DMK 46. Uldjydens Katja 13859/2002 kleiner münsterländer tæve 20.06.02 br/hv Uldjydens Katja starter på raps i god vind. Anlægger et godt arealdækkende søg. Farten er høj i en god stil. Har dog nogle stop og kraftige markeringer som den selv udløser. Der er god kontakt til fører. Opnår stand som meldes. På vej derop udløser Katja selv. Slutter slippet med at arbejde med fært i havekant, da makkerhund opnår stand for fugl i samme område. Katja viser sekundering og viser fin respekt ved afviklingen af situationen. I andet slip fortsætter Katja uændret. Har igen kraftige markeringer hvor den kommanderes frem. Opnår stand hvor den selv udløser, følger op flere gange og slutter til sidst med stram stand ved grøftekant. Avancerer villigt på ordre men påviser ikke vildt. Katja er i dag for følsom på fært. Udgår. DJ 5.pr. 47. Bøgeskovens Frigg 13427/2006 ruhår tæve 06.06.06 Bøgeskovens Frigg slippes på raps i god vind. Anlægger et godt arealdækkende søg med god udnyttelse af vind og terræn. Farten er høj i en smuk glidende stil. Der er god kontakt til fører. Viser flere gange spontan sekundering. Opnår stram stand ved have. Avancerer behersket på ordre. Rejser præcist fasan. Der er ro i opflugt og skud. Der skydes i luften, da det ikke er muligt at fælde fuglen. I andet slip på raps fortsætter Frigg i samme gode fart, søg og stil. Viser igen spontan sekundering. Går i slippet med skiftende makkere. Finder ikke yderligere. Inden middag kastes fugl. Frigg er komplet rolig i skud. Apporterer og aflever hurtigt og korrekt. Fortsætter. Frigg starter i modvind på rapsmark, hun søger i høj fart, smuk stil, let galop og hovedet ført i skulderhøjde. Frigg starter i et noget offensivt søg, dog med passende afstand imellem udslagene. Hun støder en fasan, men viser dog spontant respekt, og misbruger endnu en oplagt chance til fasan, som makker finder lige foran Frigg. 6. vinder DJ Øst 48. Xicko vom Haselhorn 07507/2004 ruhår han 18.03.03 Xicko vom Haselhorn starter på raps i god vind. Anlægger et stort arealdækkende søg. Farten er høj i en god kraftfuld stil. Der er god kontakt til fører. Xicko arbejder konstant slippet igennem. Er ude i yderligere 2 slip på raps og i brak. Arbejder i samme gode søg, fart og stil. Opnår til sidst stand i høj brak ved grøft. Avancerer på ordre og følger godt op på den anden side af grøften. Opnår igen stand. Avancerer villigt af nogle gange. Rejser præcist fasanhøne fra græstue. Der er ro i opflugt og skud. Der skydes forbi. Inden middag kastes fugl. Xicko er komplet rolig i skud. Viser en acceptabel apport, hvor den tøver lidt ved opsamling. Afleveringen er i orden. Fortsætter. Xicko starter i modvind i rapsmark, søger i høj fart, i god stil med hovedet ført i skulderhøjde. Søger er stort og velanlagt med passende afstand imellem udslagene og korrekte vendinger, han har en markering men udløser selv. 2. slip: Xicko arbejder igen i god vind på rapsmark, hvor han søger som før. Han har igen et par markeringer, hvor han udløser af sig selv, samt en stand uden påvisning af vildt. 4. vinder med HP. 5 klub 49. Qvistorf Flik-Flak 10773/2005 vizsla korthåret han 29.05.05 rødgul Qvistorf Flik-Flak slippes på raps i god vind. Anlægger et godt arealdækkende søg. Farten er høj i en god stil med livlige bevægelser. Der er god kontakt til fører. I andet slip på raps fortsætter Flik-Flak i samme gode fart, søg og stil. Viser spontan sekundering. Går i slippet med skiftende makkere. Er ude i yderligere 2 slip i brak igen med skiftende makkere. Arbejder usvækket. Opnår til sidst stand i høj brak. Avancerer villigt på ordre. Rejser præcist og kontant fasanhøne. Der er komplet ro i opflugt og skud. Viser en hurtig og kontant apport med en god aflevering. Fortsætter. Flik-Flak arbejder i modvind på rapsmark og i loddent terræn. Han søger i høj fart, stilen skæmmes af krum ryg og lav hovedføring. Han anlægger et passende stort, men lidt tilfældigt anlagt søg. Flik-Flak havde også lille chance til fasan, som makker misbruger. Flik-Flak viser sekundering med støtte. 2. slip: Her arbejder Flik-Flak på stor rapsmark, hvor han viser et stort og særdeles velanlagt bredsøg med korrekte vendinger og i en god stil. Han er lydig og velført. 3. Vinder HP. FJD 50. Dyrvig's H. Thea 08764/2002 ruhår tæve 12.05.02 gm Dyrvig's H. Thea starter på raps i god vind. Anlægger et stort arealdækkende søg med god udnyttelse af vind og terræn. Farten er høj i en smuk glidende stil. Der er god kontakt til fører. Ved hegn, som vi skal igennem, meldes stand samtidigt med at makkerhund kommer fra venstre og tager stand uden situationen kan overskues på grund af vegetationen. Parhøns flygter af sig selv lidt fremme. Thea forholder sig komplet rolig. Fortsætter herefter sit gode søg slippet igennem. I andet slip på raps fortsætter Thea i samme gode fart, søg og stil. Opnår stand. Avancerer behersket på ordre men påviser ikke vildt. I tredje slip i høj brak arbejder Thea usvækket opnår stand avancerer villigt på ordre men påviser ikke vildt. Slutter slippet med stand ved vejkant avancerer igen villigt på ordre men påviser ikke vildt. Udgår. KHK B 51. Trille 15527/2005 korthår tæve 04.07.05 hvmb Trille slippes på raps i god vind. Anlægger et stort arealdækkende søg med god udnyttelse af vind og terræn. Farten er høj i en smuk stil med livlige bevægelser. Der er god kontakt til fører. Ved hegn, som vi skal igennem, opnår Trille stand, samtidigt med at der meldes stand for makkerhunden uden situationen kan overskues. Parhøns flygter af sig selv lidt fremme. Trille viser respekt. Viser god udholdenhed slippet igennem. I andet slip fortsætter Trille i samme gode fart, søg og stil. I tredje slip i høj brak arbejder Trille usvækket. Udnytter ikke oplagt chance til fasan som den går op. Kunne godt vise mere respekt i opfløj. Udgår |